Højgravid står nøgenmodel i Hjørring

0
Hjørring Croquis er et kreativt tilbud, hvor alle der har lyst til at blive bedre til at tegne, kan komme og øve hver tirsdag i lige uger. Alle er velkomne, også selvom man aldrig rigtig har tegnet før. Privatfoto
Når Hjørring Croquis lukker dørene op tirsdag d. 23. januar klokken 19, er det endnu engang med en model lidt ud over det sædvanlige.

Modellen Mia er nemlig gået hen og blevet gravid, og er på det tidspunkt i uge 36 af sin termin – eller 8. måned. Her er virkelig mulighed for at studere på nærmeste hold, hvordan kvindekroppen forandre sig under en graviditet – især hvis man har tegnet modellen i efteråret, hvor hun også har stået.

Tidligere på måneden kunne man opleve to meget friske og dynamiske modeller, der udførte “acro-yoga” for tegnerne til croquis. Acro-yoga er en disciplin hvor modellerne står, sidder eller ligger ovenpå hinanden – typisk i konstant bevægelse. Disse modeller komme igen i løbet af foråret.

Hvis man følger Hjørring Croquis på Facebook, kan man se hundredvis af de tegninger der er blevet lavet igennem de snart ti år der har været croquis i Hjørring.

Hjørring Croquis er et kreativt tilbud, hvor alle der har lyst til at blive bedre til at tegne, kan komme og øve hver tirsdag i lige uger. Alle er velkomne, også selvom man aldrig rigtig har tegnet før. Man skal bare selv have papir og tegneredskaber med og en 50’er til entre. Det foregår på øverste sal i Kulturhuset i Dronningensgade 12 i Hjørring, fra kl. 19 til 21.30.

Hvis man selv kunne tænke sig at stå model til croquis, kan man kontakte formanden Kim Lyng Larsen på udgang99@gmail.com. Der er altid behov for nye modeller – unge som gamle, tykke som tynde, høje som lave.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close