Højene har fået pizzeria på Skagensvej

0
Pizza Bella på Skagensvej er opkaldt efter datteren Isabella. Foto: Birgit Eriksen
Pizza Bella er navnet på Hjørrings nye pizzeria og grill, der ligger på Skagensvej 173.

Og der står et kendt ansigt bag, nemlig 39-årige Hani Wahba, der tidligere – og med succes – har drevet Restaurant Kris på Sct. Olai Plads samt Kris Pizza på Norgesvej i Hjørring.

Pizza Bella er etableret i en tidligere villa på Skagensvej i Højene, og det er i øvrigt indrettet, så kunder kan få udleveret deres bestillinger via et driv in-vindue.

Hani kunne byde de første gæster velkommen lige inden jul.

– Og det er gået rigtigt godt. Heldigvis roser folk pizzaerne. Vi bruger også altid rigtig gode råvarer, smiler Hani Hansen og konstaterer, at Pizza Bella er det første pizzeria i Højene.

– Pizza Bella ligger midt i et boligområde, der er gode parkeringsmuligheder, og der kommer meget trafik på Skagensvej.

Pizza Bella på Skagensvej åbner hver dag klokken 15.30, og der er mulighed for at sidde og spise sin mad på stedet. Men største del af salget er take away.

Hani er oprindelig fra Ægypten og han har mange års erfaring i restaurant-branchen.

– Jeg har arbejdet i branchen siden jeg var 14 år, smiler han.

– Og nu savnede jeg pizzeriaet igen.

Han har senest arbejdet som arabisk tolk på jobcenteret, men opsagde sin stilling ved årsskiftet for at kaste alle sine kræfter i pizzeriaet. Men han fortsætter dog som selvstændig tolk i dagtimerne.

– Jeg kan godt lide kundekontakten og er god til at håndtere travlhed. Vi skal bare være helt klar til at servicere kunderne, når de er sultne, tilføjer han.

Hani arbejdede fem år i det store turistområde Hurghada i Ægypten, og her mødte han sin første hustru og rejste med hende til Danmark.

I Danmark arbejdede han i Skallerup Klit som tjener og på Skaga Hotel.

– Jeg har desuden sejlet med DFDS og Fjord Line i ti år. I Hjørring etablerede jeg Restaurant Kris og Kris Pizza – de var begge opkaldt efter min søn Kristian, der er 14 år nu, tilføjer han.

Pizza Bella er opkaldt efter datteren Isabella, der er tre år.

Hani bor med sin hustru Viktoria, der er elev i Skat. Familien bor i Lundergård og tæller også sønnen Markus på to år.

– Det var hårdt at etablere pizzeria på Skagensvej. Det tog lang tid at få tilladelserne og gennemføre ombygningen – og så har det været dyrt, konstaterer Hani.

– Men nu er vi kommet rigtig godt i gang.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close