Hjertestarterdag: Lær at redde liv i Hjørring

0
Arkivfoto: Torben Hansen
Hvad gør du, hvis du ser et andet menneske falde om? Tag din familie med til Hjertestarterdagen mandag den 16. oktober og lær at gøre en forskel ved at redde liv. På Hjørring Station og i Metropol Shopping Center står instruktører fra Dansk Folkehjælp i Hjørring klar til at vise, hvordan man yder genoplivning og bruger en hjertestarter.

Mandag den 16. oktober kan du få repeteret din viden og lære mere om hjertestop og genoplivning til den europæiske Hjertestarterdag, der i år falder på den første mandag i efterårsferien. Hjertestarterdagen bliver markeret i hele Europa og Danmark støtter op med et væld af gratis aktiviteter, som skal få endnu flere danskere til at træde til med genoplivning. Med temaet “Forenings Danmark træder til” har Hjertestarterdagen i år særligt fokus på at inddrage Danmarks mangeartede frivillige foreninger i arbejdet for, at flere overlever hjertestop.

Instruktørerne fra Dansk Folkehjælp i Hjørring vil demonstrere hjertemassage og kunstigt åndedræt og du kan selv få lov at prøve på en genoplivningsdukke. Instruktørerne fortæller også om nyttige redskaber til at redde liv, som hjertestarter.dk og de to apps “1-1-2” og “TrygFonden Hjertestart”.

– Vi håber, at se mange på Hjørring Station og i Metropol Shopping Center, og glæder os til at vise, hvordan du kan redde liv med genoplivning. Hvis du pludselig bliver nærmeste vidne til en person, der falder om med hjertestop, skal du ringe 1-1-2. Så bliver du guidet til, hvad du skal gøre, indtil den professionelle hjælp når frem. Det er det lettere at hjælpe med hjertemassage og kunstigt åndedræt, hvis du har øvet dig et par gange. Det hjælper vi med til Hjertestarterdagen, fortæller Jette Videnkjær, formand for Dansk Folkehjælp i Hjørring.

I Danmark falder 4.000 personer hvert år om med hjertestop uden for hospital. I 66 pct. af tilfældene træder vidner til med genoplivning, og næsten 13 pct. overlever. Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden står bag Hjertestarterdagen.

– Alle aktiviteter er gratis og giver anledning til en god snak om at kunne hjælpe andre i nød, siger Lisbet Schønau, sekretariatsleder for Dansk Råd for Genoplivning.

– I Danmark er vi virkelig gode til at træde til med genoplivning, men vi har en ambition om at blive den nation i verden, hvor flest træder til med genoplivning. Det kræver, at ingen tøver med at træde til, hvis de bliver vidne til et hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef for Akut hjælp i TrygFonden.

Arrangementet foregår mandag den 16. oktober 2017 på Hjørring Station fra kl. 9 – 10.30 og i Metropol Shopping center kl. 11 – 14.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close