Gys og grin

0
”Psycho – Street Cut” spiller hele to forestillinger om dagen for Hjørring Kommunes 6. klasser fra den 19. - 21. april. Derudover kan der købes billetter til forestillingen lørdag d. 22. april kl. 13. Pr-foto.
Med “Psycho – Street Cut” hylder Dansk Rakkerpak filmgysets mester Alfred Hitchcock. De har med forestillingen lavet et teaterremake af hans hovedværk “Psycho” fra 1960. Efter ordre fra politi og børneværn er morderens drabelige køkkenkniv blevet skiftets ud med en fisk og detektivens pistol er erstattet af en banan. Alligevel advarer de: Forestillingen er ikke for sarte sjæle!

Til gengæld er det en ungdomsforestilling i ægte rakkerpak-stil, der er i vente, når Vendsyssel Teater præsenterer ungdomsforestillingen “Psycho – Street Cut”, der byder på masser af skæg slapstick, præcis timing, kropskomik, musikalitet og en finale i slowmotion.

Natklubsangerinden Marion stjæler en diamanthalskæde fra en slesk rigmand og flygter. Det bliver uvejr, og hun beslutter sig for at overnatte på et tilfældigt motel. Men motel-ejeren, Norman Bates, er ravende sindssyg og slår hende ihjel. Marions søster, Lila, og privatdetektiven, Milton, dukker op på gerningsstedet og sammen beslutter de sig for at afsløre morderen.

– Den mest respektfulde måde at forholde sig til en klassiker på er at angribe den respektløst, har instruktør Niels Grønne udtalt.

Og noget tyder på, at instruktøren havde ret. I hvert fald blev “Psycho – Street Cut” i 2015 nomineret til en Reumert i kategorien “bedste børneteaterforestilling”.

De medvirkende er Susanne Bonde, Jesper Pedersen, Thomas Dinesen og Niels Peter Kløft. “Psycho – Street Cut” er skrevet af hele holdet, som yderligere består af dramaturg Jane Rasch, scenograf Christian Q. Clausen og komponist Thomas Dinesen.

“Psycho – Street Cut” spiller hele to forestillinger om dagen for Hjørring Kommunes 6. klasser fra den 19. – 21. april. Derudover kan der købes billetter til forestillingen lørdag d. 22. april kl. 13.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close