Gymnasieelever laver film om alkohol

0
Eleverne i Hjørring skal deltage i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens »Fuld af Liv«-kampagne, der får gymnasieelever til at gentænke den danske alkoholkultur blandt unge gennem film.
270 elever i 1. g på Hjørring Gymnasium skal onsdag 13. december bruge dagen på at lave film.

De skal deltage i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens »Fuld af Liv«-kampagne, der får gymnasieelever til at gentænke den danske alkoholkultur blandt unge gennem film. Workshoppen ledes af undervisere fra Lommefilm ApS.

Underviserne lærer eleverne at skrive manus, filme og klippe den bedste historie. Alle film er med i den landsdækkende konkurrence »Drik mindre – oplev mere«.

Unge efterspørger en ny alkoholkultur, hvor der drikkes mindre. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens »Fuld af liv«- kampagne, hvor seks ud af ti unge mener, at alkoholforbruget blandt danske unge er for højt.

Over 7.500 elever fra 30 tilmeldte gymnasier over hele Danmark skal konkurrere om at lave den bedste kampagnefilm, der skal få unge på deres egen alder til at reflektere over alkoholkulturen i Danmark og komme med input til, hvordan vi skaber en ny festkultur, hvor alkoholen ikke står i centrum.

På workshoppen skal eleverne prøve kræfter med at idéudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard, filme og redigere en kort kampagnefilm på mobil eller iPad. Eleverne uploader de færdige film til en særlig kanal på lommefilm.dk, hvor de også kan gå ind og se hinandens film. Workshoppen afsluttes med, at eleverne stemmer om, hvilken af de mange film, der skal være med til at repræsentere netop deres gymnasium i den videre konkurrence og dermed indgå i nomineringen til konkurrencens førstepræmie: En alkoholfri-event til en værdi af 20.000 kr. for hele vindergymnasiets årgang af 1.g’ere.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close