Giv dine minder videre

0
Fra Historisk Arkiv. Østergade i Hjørring. Foto: Mai Odgaard Petersen
Med “Giv det videre” samarbejder Historisk Arkiv og Hjørring Bibliotekerne om at indsamle værdifuld viden for eftertiden.

Det sker første gang lørdag 9. september fra kl. 11-13 på Hjørring Bibliotek.

Vores allesammens erindringer er vigtige, fordi de er med til at fortælle historier om forskellighed. De viser nuancerne i historien, og de kaster lys over de enkelte liv.

– Vi samler på viden her hos os, og vi kan ikke leve uden de gode fortællinger. Det gælder både de fiktive, men selvfølgelig også de faktuelle. Derfor synes vi også, at det er oplagt at gå sammen med Historisk Arkiv om at indsamle lokale minder og erindringer. Vi vil gerne være med til at sikre det oplevede, forklarer bibliotekar Lars Simonsen fra Hjørring Bibliotekerne.

Historisk Arkiv opfordrer således borgerne i Hjørring Kommune, uanset alder og oprindelse, til at skrive deres egen historie som bidrag til forståelsen af både den lokale historie og Danmarks historie. I den anledning gæster personale fra netop Historisk Arkiv på Vendsyssel Historiske Museum Hjørring Bibliotek første gang lørdag d. 9. september fra kl. 11-13 og anden gang onsdag 13. september fra kl. 14-17. Her kan man komme og få en snak om, hvilke historier man selv ligger inde med, og man kan få mere viden om, hvordan man deler sine egne minder.

Man kan også besøge hjemmesiden www.givdetvidere2017.dk og læse mere om, hvorfor netop den enkeltes erindringer er vigtige for os alle sammen og for eftertiden. Her kan man tage del i arbejdet med at indsamle endnu ufortalt lokalhistorie og selv skrive og indsende sin egen historie. Man kan også læse, hvad andre allerede har delt.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close