Generationsskifte hos Hæstrup VVS

0

Kunderne mærker ingen forskel – fokus er det samme

Af Niels Henriksen

For første gang siden 1953 sidder der ikke en Jensen med den endelige beslutning hos Hæstrup VVS. Nu er navnet Hansen, Henrik Højmark Hansen, som efter et tilløb på to år har overtaget alle bestemmende aktier i et af landsdelens mest velrenommerede VVS-firmaer. Frede Jensen, der i 1986 overtog aktiemajoriteten efter sin far, Arne Jensen, er efter eget ønske endegyldigt ude af virksomheden, når Hæstrup VVS den 12. januar indbyder til reception i lokalerne på Hæstrupvej 114 fra kl. 13-17.

– Vi har afsluttet et glidende generationsskifte, og jeg har nu overtaget virksomheden efter, at vi for to år siden fusionerede Byens Blikkenslager og VVS-forretning og Hæstrup VVS til én stærk organisation. Jeg har ingen intentioner om at ændre fokus. Hæstrup VVS er stadig en moderne, dynamisk og udviklingsorienteret VVS-virksomhed, hvor vi løbende dygtiggør os og følger udviklingen i vores branche tæt, således at vi altid kan tilbyde kunderne de nyeste løsninger indenfor faget, understreger Henrik Højmark Hansen.

120 procent tillid

Efter to år som arbejdende bestyrelsesformand har Frede Jensen nu overdraget nøglen til den virksomhed, som hans far, Arne Jensen, etablerede på præcis den samme adresse i 1953. Og det har han det fint med, for beslutningen var hans egen.
– Alt det praktiske er nu på plads, og jeg har 120 pct. tillid til, at Henrik vil føre firmaet sikkert og kompetent videre, samtidig med at han værner om det gode navn, som Hæstrup VVS har oparbejdet i Vendsyssel gennem 64 år. Vi har brugt to år på et glidende generationsskifte, og tiden er gået godt. Der har været en fornøjelse at se, hvordan Henrik har drevet virksomheden i den

Kompetencer

samme ånd og med afsæt i det samme værdigrundlag. Vi er utrolig ens, så det har været en god proces, og det er dejligt at se, at også medarbejderne er tilpas med de nye tider. Jeg kunne sagtens have solgt Hæstrup VVS til en stor landsdækkende virksomhed, men så frygtede jeg, at medarbejdere risikerede at blive sagt op, og at der en dag slet ikke ville være noget, der hedder Hæstrup VVS, siger Frede Jensen, der fortsætter som bestyrelsesformand i Hæstrup VVS. Medarbejderne hos Hæstrup VVS besidder en bred vifte af kompetencer, og opgaverne spænder lige fra at skifte en vandhane hos fru Jensen til deltagelse i opførslen af store biogasanlæg. Hæstrup VVS har således gennem årene oparbejdet en betydelig erfaring med at montere løsninger på lokale biogasanlæg. Firmaet deltager aktivt i projekteringen, og udfører eksempelvis installationer i den proces, der forvandler biogas til naturgas, fremføringsrør af gas fra tanke til lager samt anlæg, der giver varme

til opvarmning af anlæggenes reaktortanke.
Hæstrup VVS er en af de virksomheder i branchen, der stadig udfører professionelt blikkenslagerarbejde. Firmaet har fem udlærte blikkenslagere, som løser opgaver for private, boligforeninger, byggefirmaer eller kolleger indenfor VVS-branchen, der ikke selv har blikkenslagere ansat. Hæstrup VVS er som ét af bare 34 firmaer i Danmark – og det eneste nord for Aarhus – Rheinzink-certificeret, hvilket betyder, at medarbejdere har været på specielt tilrettelagte kurser, som sikrer en høj kvalitet i arbejdet, og at de hvert år bliver tjekket for at sikre, at de lever op til kvaliteten.
Blandt kompetencerne hos Hæstrup VVS er også en omfattende viden om alternativ energi.
– Der er mange muligheder for besparelser på varmeregningen hos boligejerne. Potentialet i eksempelvis at skifte et gammelt og umoderne gasfyr ud med nye løsninger er stort, fordi den ny teknologi har en meget større virkningsgrad og lever op til moderne, strenge krav. Hos Hæstrup VVS har vi har omfattende viden om energi og kan tilbyde kundetilpassede løsninger, hvor forskellige produkter indgår som en del af løsningen, forklarer Henrik Højmark Hansen, og tilføjer -Vi ser frem til fortsat at servicere nye som gamle kunder, og håber at se mange til vores reception d. 12/01-2018



Hæstrupvej 114, Hæstrup
9800 Hjørring
Tlf.: 98 98 61 00

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close