Fortuna Hjørring skal til Italien

0
Foto: Martin Damgård
Fortuna Hjørring fik ikke en af de fire ønskemodstandere, da der fredag eftermiddag blev trukket lod til 1/16-finalerne i UEFA Women’s Champions League.

Den gode nyhed for cheftræner Brian Sørensen var dog, at vendelboerne samtidig undgik skrækmodstandere som Chelsea, Montpellier og Atletico Madrid.

I stedet kom useedede Fiorentina fra Italien op af bowlen ved lodtrækningen i schweiziske Nyon. Det er en duel, som Brian Sørensen på forhånd har udpeget som en helt jævnbyrdig af slagsen.

Fortuna Hjørring starter på udebane 4. eller 5. oktober, mens de har hjemmebane på Bredbånd Nord Arena i returkampen 11. eller 12. oktober.

Det er første gang nogensinde, at Fiorentina har kvalificeret sig til at spille med i Champions League. Tidligere har Fortuna dog mødt et andet italiensk hold i skikkelse af Brescia, som vendelboerne både har prøvet at slå og ryge ud til.

Brøndby var også med i hatten fredag, og de trak Lillestrøm fra Norge.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close