Foredrag om biomolekyler og nanorobotter i Lønstrup

0
Pr-foto
Design af biomolekyler & nanorobotter er titlen på et foredrag på Aarhus Universitet. Og det sendes direkte i Lønstrup Café Bio.

Den direkte visning af foredraget i Lønstrup Café Bio er tirsdag 6. februar klokken 18.45. Der er gratis adgang, idet initiativet er støttet af Carlsbergfondet.

Hvis man kigger nærmere på livets mindste enhed, cellen, kan man inde i den opleve en fascinerende verden af store, avancerede biomolekyler, som fungerer som stilladser, transportbånd og maskiner, der tilsammen får cellerne til at virke. Overraskende nok er det komplekse maskineri i cellerne opbygget af ganske få typer af små molekyler – nemlig DNA, RNA og protein.

Disse små molekyler er sat sammen, én for én, i en lang kæde som perler på en snor. Rækkefølgen af de små molekyler i kæden er selve opskriften på det store, avancerede biomolekyle – herunder hvordan det folder sig sammen til dets endelige rumlige form og dermed også dets funktion.

Opskriften på, hvordan biomolekyler folder sig, har hidtil været en uløselig gåde. Forskere er nu begyndt at forstå og selv kunne lave opskrifter for biomolekyler. Det er tilmed lykkedes at designe biomolekyler, så de danner komplekse kunstneriske former, der slet ikke findes i naturen.

En af de mest avancerede anvendelser af denne nye teknologi er at designe robotter i molekylestørrelse, der både kan detektere, beregne og agere på molekyleniveau. Robotterne kan for eksempel bruges til at kontrollere enzymer, opdage og rapportere om sygdomme, og finde og dræbe kræftceller.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close