Farligt affald får en på kassen

0
Sådan ser de røde miljøkasser ud. Foto: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune kører i disse uger en kampagne for de røde miljøkasser til det farlige affald.

Affaldsplanlægger Karoline Hughes fra Hjørring Kommune fortæller:

– Vi vil meget gerne have at så mange borgere som muligt får kendskab til de røde miljøkasser, så de får afleveret deres farlige affald på den bedst mulige måde.

Alle kan få en rød miljøkasse til det farlige affald. Den kan bestilles på: www.hjoerring.dk/farligtaffald – og så bliver den leveret med skraldemændene næste gang, der tømmes affald.

Hvis man allerede har en rød miljøkasse stående i garagen eller kælderen, så er det bare med at få den i brug til det farlige affald, lyder opfordringen.

Når den røde miljøkasse er fyldt, skal den stilles tydeligt frem foran eller op på låget af din skraldespand. Så tager skraldemanden den med og bytter den til en ny, næste gang, der tømmes affald.

Der er flere ting, man skal huske, når man pakker den røde miljøkasse til det farlige affald. Det er især vigtigt at huske at tage hensyn til dem, der pakker kasserne ud og sorterer indholdet. Det gør de på Modtagestationen Vendsyssel i Hjørring. Her står blandt andre Leif Skovly Jensen og Johannes Sonnesen klar, og tager imod de kasser, der kommer ind. De er glade for de borgere, der har tænkt på dem, når de pakker kasserne, så det hele ikke bare er blandet sammen i et stort rod. Det er ikke rart at stikke sig på en kanyle eller skulle rode en hel kasse igennem fyldt med skår. Så små ting som batterier skal gerne i en pose, så de er samlet. El-pærer må også gerne pakkes i en boks eller pose, så man ikke risikerer skår ud i kassen.

Ellers har ansat ved Modtagestationen Vendsyssel Leif Skovly Jensen disse gode råd:

– Pak skarpe ting ind

– Bland ikke væsker sammen

– Kom batterier i pose eller boks

– Kassen må max. veje 12 kg

– Låget skal altid kunne lukkes

I forbindelse med kampagnen for det farlige affald har Hjørring Kommune lavet en musikvideo med “Madam Skrald”. Her fortælles det med sangen “Sygt farligt affald” på humoristisk vis, hvad der må komme i de røde miljøkasser. Musikvideoen er blevet et viralt hit på facebook set med kommunale briller, og i skrivende stund er den blevet set hele 13.000 gange.

Karoline Hughes fra Hjørring Kommune fortæller:

– Vi oplever flere borgere, der er i tvivl om, hvad der er farligt affald. Så med denne kampagne håber vi, vi kan undgå at det forkerte ender i skraldespanden og dermed bliver brændt af.

Her kommer en opremsning over noget af alt det, der ikke bare skal i skraldespanden:

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close