Familie byder indenfor til Dybro Juleland

0
Anne Sørensen er klar til at tage imod de mange gæster. Foto: Flemming Dahl Jensen
dybro Juleland er åbnet igen. Og hermed er der pustet ny liv i en gammel tradition på gården Dybro på Dybrovej 30.

– Der har været tradition for at holde juleland på gården, og nu har vi åbnet igen.

Første dag med julehygge på gården er 26. november mellem klokken 10 og 15. Og gæsterne kan blandt andet gå på opdagelse på et loppe- og julemarked eller lade sig friste af Klarborg Nisserne. Der er nemlig indrettet en særlig bod med de populære nisser fra Klarborg.

– Vi havde først bestemt, vi ikke ville køre Dybro Juleland videre, fortæller Anne Ziegler, der sammen med Danni Sørensen og deres tre børn Sylvester, fire år, Tilde, to år og Maise på fem måneder har overtaget gården.

– Men mange syntes, det var en skam, da det lå som deres faste juletradition at køre med traktor og vogn ud og hente juletræet. Så vi har taget udfordringen op, og prøver puste liv i det igen, tilføjer Anne Ziegler.

For tre år siden blev julemarkedet på gården afviklet for sidste gang..

– Og vi håber med nytænkning, at tiltrække mange familier til vores juleland.

– Familierne kan lave en udflugt til os og få nogle hyggelige timer sammen. Vi har blandt andet indrettet to børneværksteder, hvor man kan lave en juledekoration eller male en julenisse.

– Og så har vi en stor julenisse, som børnene kan aflevere deres sutter til – det har vores egen datter lige gjort, smiler Anne Ziegler.

Familien glæder sig til at byde gæsterne velkommen til god julestemning i de stolte, gamle landbrugsbygninger.

Foruden loppe- og julemarkedet, vil en fotograf tage julebilleder til julekortet eller til julegaven.

– Vi sælger også pyntegrønt fra gården, fortæller Anne Ziegler og tilføjer, at der de sidste to weekenden i december er mulighed for at køre med traktor ud i skov og fælde eget juletræ.

I december er der åbnet lørdag og søndag frem til jul.

Der er mulighed for at købe gløgg og æbleskiver hele december, mens gæsterne 26. november har mulighed for at købe pølser og kage.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close