Facebook, hjemmebagt kage og friske ældre

0
Lørslev Kultur og forsamlingshus rummer en lang historie. I dag fungerer den også som net-købmand.Foto: Heidi Hodgson, arkiv.
Det er Det er årets bedste sommerdag og i lokalet er de fleste stole fyldt op, og avisens udsendte er mødt op til Facebook undervisning – i Lørslev.

– I aften skal vi tale om Facebook og besvare jeres spørgsmål. Og så skal I have dannet en profil, inden vi går hjem, lyder den kontante udmelding fra den frivillige underviser Preben Olsen.

Ved siden af ham står en anden frivillig underviser, Heidi Hodgson, og nikker:

– Og så skal I deles op i to grupper. For der er nogle, der allerede har en profil, og så er der dem, der starter fra scratch.

Det er tirsdag aften, vi sidder ved spredte borde i Lørslev Café og Kulturhus, der sjovt nok er en gammel skolebygning fra dengang, man brugte spanskrør i Lørslev. På væggene hænger falmede sort hvide fotos af den gamle skole, der tidligere også har været en købmandsforretning.

– Jeg vil gerne lære lidt mere. Der er ikke noget ved at have en profil, hvis ikke jeg kan ændre den. Jeg vil også gerne kunne uploade billeder og alt det andet facebook kan, siger Ole B. Jensen, der er 66 år og stadig arbejder for en entreprenørvirksomhed i Hjørring. Og han fortsætter:

– For et stykke tid siden fik jeg en invitation til en 50-års jubilæumsfest på Sindal skole. Jeg fik invitationen per brev, men lynhurtigt fortsatte snakken via en gruppe på facebook. Jeg kan mærke, det griber om sig, og derfor er det nødvendigt at være med.

Heidi og Preben har fået inddelt de ældre, men bestemt også midaldrende, i to grupper. Og snakken rundt på bordene går lystigt, mens spørgsmål vælter ind.

Det handler om åbne og lukkede profiler, men også om at finde venner og anmode om venskaber. Preben nævner også de såkaldte “Facebook-venskaber”, der langt fra kan forveksles med ægte venskaber. Der tales også om at “slette venner” eller i det mindste at “skrue ned” for dem.

Det handler om billeder i det offentlige rum, og det handler om at være opmærksom på ens “eftermæle”.

– Det er godt at have en nær person, der via ens koder kan slette ens profil, hvis man af en eller anden grund pludselig skulle dø. Ellers kan det være en kamp at få facebook til at gøre det, siger Preben og giver eksempler på dette.

Avisens udsendte snupper et stykke hjemmebagt kage og lusker ud ad døren, mens han prøver at huske de mange guldkorn, som Heidi og Preben har givet os. Og indrømmet; måske skulle man gøre som dem på kurset: Tage sig sammen og udnytte netop de gode muligheder, som dette medie giver os.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close