Erik Clausen – selvironisk iscenesætter i Hjørring

0
- Hvis dit liv var en film, ville di så se den selv, spurgt Erik Clausen, der gæstede Hjørring Bibliotek. Foto: Torben Hansen
Hjørring bibliotekerne har taget hul på forårsarrangementerne, og har vanen tro mange godter i posen. En af dem var onsdagens besøg af den kendte stand-up-komiker og filminstruktør, Erik Clausen.

Men udover de to ovennævnte titler kan han også kaldes en iscenesætter. At instruere en film er i forvejen en iscenesættelse, men Clausen er også en iscenesætter af sig selv. En politisk iscenesætter.

I et hæsblæsende tempo af en monolog med indbygget musik, sang og spas kom han ind på et antal emner, der nærmest virkede uoverskuelige på de sølle 2 x 45 minutter, der var sat til rådighed. Og som altid, når det er Clausen, lå der tydelige politiske undertoner bag det meste.

Men skulle man skille tingene lidt ad, så handlede det meget om kvindens skønhed overfor mandens kejtethed – ikke mindst kropsligt set. Kvinden var ganske enkelt “godt design,” hvor manden gjorde sig bedst i at beholde tøjet på.

Clausen fortalte også, at han tit gik til boksning, at han ofte grinede til Deadline på DR2, at Hjørring bibliotek var en pokkers flot iscenesættelse, at navnet Erik var afledt af ordet erektion, hvilket var grunden til, at så få unge hed det ellers så hæderkronede navn i dag.

Humoren er vigtig i Clausens liv. Ikke mindst den vi skaber i os selv. For eksempel fortalte han, at han havde været til begravelse for få uger siden.

Clausen var én af dem, der bar kisten. Han var dybt berørt af situationen, men da de kom til våbenhuset, kiggede han op på væggen, hvor der hang et lille skilt. På skiltet stod HJERTESTARTER, hvorefter han gjorde sig nogle sjove, absurde tanker og straks fik det bedre.

Det handler alt sammen om den humor, man skaber for sig selv. Det handler om at kunne tænke i billeder. De billeder, man skaber (eller låner fra andre), kan være en vigtig inspirationskilde eller hjælp til det enkelte menneske for at komme videre med sit liv.

Clausen kom flere gange ind på “undskyld jeg eksisterer” begrebet. At man aldrig må tro, man er dum. For hvis man gør dette, er man selv med til at skabe “Det dårlige liv”.

Man skal derimod lade sig inspirere. Det handler om vores eget liv, der gerne skal være et godt liv. For – som han sagde:

– Hvis dit liv var en film, ville du så selv se den?

Af Morten Klenø

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close