Er du klar til kysten?

0
Arkivfoto.
Nu får man snart mulighed for for at opleve kysterne med Danmarks Naturfredningsforening og Hjerteforeningen

– Den 11. juni går årets Kystvandring til det smukke landskab ved Kjærsgård Strand. Her kan du kombinere en smuk gåtur med frisk luft, motion og viden om en del af Danmarks vildeste og smukkeste natur.

Danmark er rigt på smukke kystområder. Og når Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening (DN) den 11. juni inviterer alle danskere med på Kystvandringen, er der rig mulighed for at opleve den danske natur fra sin allersmukkeste side. I år står de to foreninger bag mere end 30 arrangementer på landsplan, så der er rig mulighed for at finde en tur, der passer lige til dig, lyder det fra arrangørerne.

Kysterne er Danmarks vildeste natur, og de er enestående i international sammenhæng. Danmark har over 7300 km kyststrækning.

Kystvandringen skal både skal styrke danskernes lyst til at røre sig og deres kærlighed til den smukke danske natur.

– Det er oplagt at benytte naturen, når man skal motionere, frem for altid at søge mod sportshaller, fitnesscentre osv. Særligt hvis man bor tæt på et kystområde, som her i Hjørring Kommune, lyder det fra Hjerteforeningen i Hjørring Kommune.

I Hjørring Kommune begynder vandreturen kl. 10 ved Kjærsgård Strand, og man skal gå 1 eller 2-2½ time – og stifte bekendtskab med den rige vilde flora, der er ved Kjærsgård Strand. Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening foreslår at man tager madkurv og drikkevarer med.

Tilmelding er ikke påkrævet, og det er gratis for alle at deltage.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close