En fremmed flytter ind i Lønstrup

0
PR-foto
Lønstrup Café Bio viser onsdag 7. februar klokken 19.30 det danske drama »En fremmed flytter ind«.

Filmen vises endvidere den 8., 9., og 11. februar kl. 19.30

Den sande, vilde og chokerende historie om Amanda Kastrup, der bor alene med sin datter. En dag skriver Casper til Amanda på Facebook og ender efter en periode med chat på date. Amanda forelsker sig hurtigt i den sjove og mystiske Casper. Han er efter eget udsagn arving til en formue i en af Danmarks rigeste familier, men han vil helst leve et simpelt liv sammen med Amanda. Alt viser sig at være ét stort bedrag, hvor den forundrede alenemor pludseligt står i problemer til halsen.

Det er en så utrolig historie, at det kræver en anselig portion fantasi at tro på den.

Men den er god nok.

En ung, enlig mor møder ved et tilfælde en fyr på Facebook. Han viser sig at være stenrig. De bliver kærester, og han tager hende med på luksusferier og til champagnefester, imens han forsøger at holde sin snobbede familie på afstand.

Men alting styrter i grus, da det viser sig, at manden slet ikke findes.

I løbet af de seneste tyve år har kontanthjælpsmodtageren Casper Rieper-Holm fra den nordjyske lilleby Præstbro formået at svindle sig gennem en række danske provinsbyer.

Forklædt som schweizisk millionær, dansk-canadisk ishockeyspiller, jødisk rigmand og et utal af andre velhavende verdensmænd har han med usvigelig charme og påskud om store investeringer formået at sno en ubegribelig mængde mennesker om sin lillefinger for herefter at forsvinde sporløst.

Da Amanda Kastrup møder ham, hedder han Casper Beck Augustinus og er enearving til Augustinus-familiens formue. Han når at opbygge en omfattende historie om bitter familiesplid, en forsømt datter, en jaloux ekskone og et ejendomsfirma på Cypern, inden et telefonopkald fra banken afslører den fusentast, hun godtroende har inviteret indenfor.

»En fremmed flytter ind« er baseret på Amandas autentiske historie

Det er umiddelbart ganske spændende at få sat ansigt på den kvinde, der lod sig besnære af den forlorne rigmand. Hun genoplever tiden med Rieper-Holm i rekonstruerede scener, der jævnligt afbrydes af uddybende spørgsmål fra instruktøren bag kameraet og Amandas egne refleksioner.

“Hold kæft, hvor er jeg dum,” griner hun, mens hun viser det foto af en veltrænet, bandageret skikkelse i en hospitalsseng, hun fik tilsendt i forbindelse med den langt mere kvabsede Rieper-Holms falske bilulykke.

Næsten alle personerne spiller sig selv, på nær Rieper-Holm, som skuespiller Esben Dalgaard lægger krop til. Dalgaard er glimrende som korpulent, charmerende svindlerkonge, og han tilfører filmen et interessant metalag som stand-in for den virkelige Rieper-Holm, når rekonstruktionsscenerne afbrydes.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close