De lystige koner til Vendelbohus

0
Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. PR-foto
Folketeateret gæster Hjørring Teater på Vendelbohus onsdag 14. februar klokken 19.30 med forestillingen “De lystige koner”.

I William Shakespeares forestilling fører kvinderne fører an i løjerne, for de vil ha’ deres vilje, og alle bedrager alle i De lystige koner.

Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem.

Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til. Under dække af at være fornærmede over, at Falstaff så skamløst forsøger sig hos dem begge, udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden.

De får god hjælp af den ivrige koblerske, Madam Rap (Lisbeth Gajhede), som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter og en række mere eller mindre umulige og latterlige bejlere.

De ældres beregnende kærlighedsintriger flettes sammen med kampen for at den unge, uskyldige kærlighed skal sejre. Komediens mænd og koner har modsatrettede interesser, og de driftige koner sætter gang i løjer, der skal sikre, at kvinderne får deres vilje til slut. Så kan mændene lære det, kan de!

William Shakespeares værk er bearbejdet af Ninette Mulvad og Frede Gulbrandsen efter Niels Brunses oversættelse.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close