De drog mod øst – foredrag med Ole Sohn

0
Arkivfoto.
Tidligere minister Ole Sohn holder foredrag i Lønstrup Cafe-Bio 26. april kl. 19.30 under titlen “De drog mod øst”

Foredraget tager udgangspunkt i Ole Sohns fotodokumentariske bog De drog mod øst – om danskerne, der udvandrede til Rusland i kølvandet på prinsesse Dagmars ægteskab med den russiske storfyrsttronfølger Aleksander III i 1866. Mens det er almindelig kendt, at der i sidste halvdel af 1800-tallet var en stor udvandringsbølge til Amerika, er det overset og ikke særlig kendt, at mere end 2000 danskere i årene frem til 1919 bosatte sig i Rusland og Sibirien, hvor de så rige muligheder for at skabe sig en ny tilværelse. Det var hovedsageligt mejerister, landmænd, gartnere, ingeniører, telegrafister og handelsfolk, som udvandrede. Eksempelvis spillede danske udvandrere en stor rolle i udviklingen af Ruslands mejeridrift, og et dansk firma “Sibirsk Kompagni” var før 1. verdenskrig Sibiriens største smøreksportfirma. En anden dansk udvandrer stod for bygningen af store strækninger af den transsibiriske jernbane rundt om Bajkal-søen. Senere opbyggede han Østsibirien største bryggeri.

Alt tegnede lyst og lykkeligt for de danskere, der udvandrede til Rusland for at søge lykken i det store rige. Men revolutionen og senere Stalins rædselsregime satte en stopper for drømmen. Zarfamilien blev udryddet, og den dansk fødte kejserinde Dagmar flygtede ligesom andre danskere og deres efterkommere

En af dem var Peter Nielsen, husmandssøn fra Thy, der rejste mod øst i 1896. Peter var uddannet gartner, fik arbejde som forvalter af en stor kaninfarm og grundlagde samtidig et stort drivhusgartneri. Han giftede sig med Helena, en russisk kvinde, med hvem han fik datteren Nina i 1906, Nina blev uddannet lærer og giftede sig i med kollegaen Vasilij. De blev forældre til søn, der døde 1 år gammel, og datteren Maja Anastasia. Peter Nielsen blev arresteret som folkefjende og løsladt igen, samme nat, som svigersønnen taget af det hemmelige politi og kom i arbejdslejr. Fremmedpolitiet begyndte at være meget efter Peter Nielsen og familien besluttede at flytte til Danmark, nærmere bestemt til Lønstrup, hvor Peters bror Andreas Nielsen havde en tømmerhandel.

– Kom og hør Ole Sohn fortælle om denne og andre familiers historie, som han optrevlede i de russiske arkiver, lyder opfodringen.

Foredrag arrangeret af Lokalhistorisk Forening for Skallerup-Vennebjerg-Rubjerg-Mårup sogne i samarbejde med Forening Norden, Landsbyrådet og Folkeuniversitet Hjørring

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close