Claus Meyer på rundtur fra køkken til køkken

0
Claus Meyer omgivet af det første hold kokkeelever, der bliver færdiguddannet på EUC Nord i Hjørring. Foto: Claus Dindler
Som en del af sit besøg hos Erhverv Hjørring, var Claus Meyer, en af Danmarks mest kendte og indflydelsesrige kokke, torsdag på en gastronomisk rundtur i Hjørring kommune.

Claus Dindler fra Erhverv Hjørring skriver i en pressemeddelselse: På EUC Nord i Hjørring besøgte Meyers gastronomuddannelsens køkken, hvor eleverne i denne uge har arbejdet med fisk og skaldyr. Sammen med underviser Thomas Riis prøvesmagte Claus Meyer, hvad eleverne havde fået ud af friske kammuslinger, blåmuslinger og jomfruhummere indkøbt på fiskeauktionen i Hirtshals, og uddelte ris, ros og inspirationen.

Gastronom-uddannelsen er helt ny på EUC Nord, der hidtil kun har kunnet tilbyde et grundforløb, hvorefter de vordende kokke har skullet til Aalborg for at fuldende uddannelsen. Nu kan hele uddannelsen tages i Hjørring.

Næste stop for Claus Meyer var Horne Efterskole, hvor eleverne modtog deres gæst med sang i festsalen, og hvor Meyer kvitterede med at svare på en række gode spørgsmål om hans liv og karriere.

Herefter fik Claus Meyer en indføring i “Horne-manifestet” af køkkenchef Uffe Truelsen og forstander Mogens D. Jensen. Manifestet er inspireret af Claus Meyer og hans idéer i det nye nordiske køkken og angiver retningslinjerne for, hvordan efterskolens køkken skal arbejde med basis i friske lokale råvarer.

Sidst på dagen deltog Claus Meyer i en dialog på Nordsøen i Hirtshals med repræsentanter for fiskeri- og restaurant-branchen. Emnet var udvikling af det kulinariske potentiale i Vendsyssel.

Claus Meyer var torsdag aften hovedtaler ved Erhverv Hjørrings nytårskur på Nordsøen.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close