Charlotte og Peter fik årets iværksætterpris

0
Charlotte og Peter Weesgaard ejer Weesgaard Mechanical Support i Hirtshals og modtog tirsdag Erhverv Hjørrings Iværksætterpris 2017 af formand Henrik Willadsen (t.h.). Prisen bestod af en bronzeskulptur af Hjørring-kunstneren Anni Kristine.Foto: Henrik Louis
Charlotte og Peter Weesgaard fik overrakt Erhverv Hjørrings Iværksætterpris 2017 tirsdag eftermiddag i Hjørring Biocenter.

Ægteparret står bag Weesgaard Mechanical Support, der med base i Hirtshals udfører reparationer og vedligehold på skibe rundt om i verden – med den største ordreandel lagt på skibe fra danske og norske rederier.

– Vi har brugt rigtig meget tid på at drive vores virksomhed … men vi var aldrig nået dertil hvor vi er i dag, hvis vi ikke havde haft medarbejdere, som brænder lige så meget for det som vi gør, fastslog Charlotte.

Virksomheden blev grundlagt af Peter Weesgaard i 2013, men der gik ikke lang tid, før også Charlotte Weesgaard var ansat på kontoret.

I dag beskæftiger virksomheden ni personer samt et antal løst tilknyttede montører og reparatører efter behov – og de vil helst ikke blive større.

– Vi går meget op i, at kunne yde en meget personlig service overfor vores kunder og tilstræber, at det er den samme medarbejder, kunden får kontakt til hver gang. Det kan blive svært, hvis vi bliver ret meget større, sagde Charlotte Weesgaard.

Inden prisen blev overrakt var der oplæg fra tre andre lokale iværksættere – nemlig de tre, der vandt konkurrencen Dynamic StartUp Challenge, som Erhverv Hjørring udskrev sidste år.

De tre, Nordic Gourmet Factory, Sugarstore og Zliide, fortalte om vejen fra idé til produkt til de godt 70 medlemmer af Erhverv Hjørring, som var mødt op til overrækkelsen – og nød godt af de smagsprøver, som Nordic Gourmet Factory bød på i form at gourmet-popcorn.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close