Brevduer mod Christiansborg

0
Bent Lassen (tv) og Niels Pedersen Qvist sendte brevduerne af sted. Foto: LandboNord
Landboforening protesterer mod forringelser af postvæsenet

Nej tak til flere serviceforringelser i landdistrikterne. Det var budskabet fra LandboNord, da økonomien i PostNord tirsdag endnu en gang var på dagsordenen.

Mens politikerne på Christiansborg udspurgte Transportminister Ole Birk Olesen (LA) om økonomien i PostNord, slap formanden for LandboNords Landbo-Udvalg, Niels Pedersen Qvist, en flok brevduer løs på en mark ved Vrå mellem Hjørring og Brønderslev.

Han frygter, at de varslede serviceforringelser i PostNord vil få en negativ effekt i landdistrikterne.

– Vi sender symbolsk brevduerne af sted for at opfordre politikerne til at holde fokus på sagen. Enhver serviceforringelse herude i produktions-Danmark er dårligt nyt, for det er ikke givet på forhånd, at der er alternativer i tyndt befolkede områder, siger Niels Pedersen Qvist.

I dagens anledning havde LandboNord allieret sig med Sektionsklub 63, som hører under De danske Brevdueforeninger.

Medlem Bent Lassen stillede med de 16 brevduer, som blev sendt af sted.

Niels Pedersen Qvist har tidligere humoristisk bemærket, at hvis den negative udvikling i PostNord fortsatte, så kunne duerne ende med at blive et reelt alternativ.

– Jeg har ikke nogen skræddersyet løsning på problematikken i PostNord, det må politikerne tage sig af. Men det skal være attraktivt at bo og arbejde på landet – også i fremtiden, hvor vi gerne skal kunne holde forbindelsen til resten af verden. Om det så er via post, internet eller mobiltelefon, siger Niels Pedersen Qvist.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close