Bowling, pizza og badeland med 4.b. fra Højene

0
Privatfoto
4.b fra Højene Skole havde bowling, pizza og badeland på skoleskemaet

Fredag 2. februar havde eleverne fra 4.b på Højene Skole en anderledes og rigtig sjov skoledag. Skoledagen foregik hos Skallerup Seaside Resort, fordi klassen i efteråret var så heldige at vinde 3.500,- kr. til et fælles arrangement for klassen.

Pengene havde klassen vundet ved at deltage i den landsdækkende cykelkampagne ABC (Alle børn Cykler), som har fokus på, hvor mange der cykler til og fra skole, og selvfølgelig bruger cykelhjelm.

Ud over de nationale præmier, havde et politisk udvalg i Hjørring Kommune ved navn “Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed”, valgt at uddele præmier til nogle af de deltagende klasser fra Hjørring Kommune, som havde gjort det rigtig godt og med et flot slutresultat, og det var her 4.b fra Højene Skole vandt 3.500,- kr.

Fredag 2. februar var tiden endelige kommet til, at 4. klassen fra skolen i Højene skulle bruge deres gevinst, og eleverne var blevet enige om, at præmien skulle bruges til en aktiv og hyggelig dag i Skallerup Seaside Resort.

Det blev en herlig skoledag, hvor der både stod bowling, pizza og badeland på skoleskemaet, og det blev desuden en rigtig god dag med det sociale i fokus og børnene har hygget, været aktive, leget og grinet.

Fra klasselærer Line Nysted lyder der en stor tak til forældrene i 4.b for forældredeltagelse og forældrekørsel. HH

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close