Børn og unge skal indsluses i foreninger

0
Astrup Rideklub søgte en nyoprettet pulje målrettet foreningsaktiviteter for børn og unge med særlige behov i foråret og igangsætter nu aktiviteter for børn med motoriske udfordringer. Billedet er fra et stævne i maj i klubben. Arkivfoto: Niels Helver
Midt august og 1. september er der ansøgningsfrist til en nyoprettet pulje målrettet foreningsaktiviteter for børn og unge med særlige behov. Der kan være tale om oprettelse af særlige hold eller inklusion på eksisterende hold.

– Børn og unge med særlige behov skal forstås bredt. Det væsentlige er, at igangsætningen af aktiviteten kan betyde en række ekstraudgifter, som ikke kan afholdes indenfor de normale tilskudsregler indenfor foreningens budget. Det afgrænses derfor ikke til særlige handicap, diagnoser eller særlige sociale udfordringer, fortæller Børge Bech, formand for Hjørring Kommunes Folkeoplysningsudvalget i en pressemeddelelse.

Astrup Rideklub søgte puljen i foråret og igangsætter nu aktiviteter for børn med motoriske udfordringer.

Formand for Astrup Rideklub, Lene Vangsted udtaler:

– Vi har sat et program sammen målrettet børn med motoriske udfordringer og vi glæder os meget til at komme igang”. Vi har kapaciteten: både gode rammer i klubben men ikke mindst blandt de frivillige instruktører, som har fagligheden og interessen for at give disse børn og unge et udfordrende foreningstilbud.

Astrup Rideklub opretter tilbuddet Ponygames – et hold, der styrker rytternes balance og overblik.

– Ponygames bidrager det enkelte barn til bedring af de motoriske, kognitive og sociale funktioner, fortsætter Lene Vangsted, som selv er en af instruktørerne på Ponygames.

Puljemidlerne retter sig mod alle folkeoplysende aktiviteter og ikke alene mod idrætsaktiviteter.

– Vi er spændte på at se, hvilke aktiviteter, der kan sættes igang i foreningslivet og med denne håndsrækning fra Folkeoplysningsudvalget håber vi at børn og unge med særlige behov får flere tilbud om deltagelse i foreningslivet på deres præmisser, uddyber Børge Bech, formand for Folkeoplysningsudvalget og fortsætter:

– Der er bevidst ikke specifikke kriterier for puljen idet vi ønsker at se, hvilke behov foreningerne har for tilskud til netop denne målgruppe.

– Vi glæder os over, at der i foreningslivet er fokus på en målgruppe som kan have udfordringer med at glide ind på de etablere foreningshold. I foråret blev der opstartet et børnehold i Vrå Gymnastikforening med støtte fra Folkeoplysningsudvalget, fortæller Børge Bech.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close