820 skoleelever motionerer hjernen Rekordmange elever deltager i Skolernes Skakdag, hvor i alt syv skoler er med fra Hjørring Kommune

0
Skolernes Skakdag finder sted 9. februar. Arkivfoto: Bente Poder
Landet over lærer tusindvis af elever at tænke skråt, når rekordmange skoler fredag 9. februar afholder Skolernes Skakdag 2018. På landsplan deltager 47.921 elever, mens der fra Hjørring Kommune er 820 elever med fra henholdsvis Friskolen Skallerup, Hirtshals Skolecenter, Friskolen For Hundelev & Omegn og Poulstrup Friskole & Børnehus. Under mottoet “Det skal være sjovt at blive klogere!” skal eleverne øve sig i koncentration, fordybelse og tålmodighed på de sort hvide felter.

– På vores skole kan vi se, at skoleskak har positiv effekt på elevernes matematikkundskaber og trivsel. Derfor deltager vi selvfølgelig i Skolernes Skakdag. De lærere, der arbejder med skoleskak i undervisningen, har givet meget positive tilbagemeldinger, siger skoleleder Rasmus Vørs Carlsen, Hirtshals Skolecenter.

Dansk forskning har vist, at skoleskak har positiv indflydelse på elevers matematiske kompetencer. Især drengene har stor gavn af skoleskak på skemaet. Bl.a. derfor oplever Dansk Skoleskak i disse år markant øget interesse for skoleskak som undervisningsmetode i skolen. Over 600 skoler tilbyder i dag skoleskak – flere steder som en obligatorisk del af undervisningen. En række skoler i Hjørring Kommune samarbejder med Dansk Skoleskak om en større skoleskak-indsats, hvor eleverne undervises efter det særlige SKAK+MAT®-koncept.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Spar Nord Fonden, Politiken og Børnenes Hovedstad.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close