75.000 nordjyske boligejer skal have nyt tag

0
Mange tusinde boligejere i Nordjylland står i de kommende år over for en større økonomisk investering. Nemlig nyt tag.

Bor du i et hus, som er bygget før 1980, står du med en vis sandsynlighed over for en større investering i løbet af de kommende år. Et ganske almindeligt tag er beregnet til at holde i ca. 40 år, og med 800.000 huse i Danmark som nærmer sig den alder, eller er ældre, kan mange skimte en udskiftning eller renovering i horisonten. Ifølge branchen drejer det sig om ca. 75.000 husstande i Nordjylland.

Det kan være en stor, men også helt nødvendig investering, og man skal som husejer være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis taget er misligholdt.

– Et gammelt og misligholdt tag kan have mange uheldige konsekvenser. Først og fremmest kan det jo være utæt, hvilket betyder, at vand og sne kan gøre skade på resten af huset. Men også varmeregningen lider under et gammelt tag. Isoleringen kan være dårlig eller næsten ikke eksisterende, hvilket betyder, at varmen fosser ud i de kolde måneder, som vi nu står foran, lyder det fra administrerende direktør i Jydsk Tagteknik, Danny Kromanne.

Han vurderer, at man kan spare op imod 40 pct. på varmeregningen, hvis hus og tag er optimalt isoleret.

A - 134761 - Bryghuset Vendia
Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close