20 år med Dyregården Ferdinand

0
Privatfoto
Børnene slog sig løs på ny motorikbane, der er etableret i den gamle ridehal

Dyregården Ferdinand har netop fejret 20 års fødselsdag med kagemand og festlig indvielse af ny motorikbane.

I 1975 blev Dyregården Thomas oprettet på Thomas Morildsvej. I 1997 flyttede Dyregården til Spangkærvej 79, og blev til Dyregården Ferdinand. Og onsdag var der så 20 års fødselsdagsfest for børnehaven.

Børn, forældre og personale festede sammen – og højdepunktet var indvielse af en ny flot motorikbane, som er etableret i den gamle ridehal.

– Vi kom desværre af med vores heste i januar, men vi har heldigvis stadig alle de andre dyr, fortæller Marianne Bang Henriksen fra Dyregården.

Hun nævner høns, fugle, grise, får, geder, katte, marsvin og kaniner.

– Men pladsen i den store fine ridehal skulle jo bruges til noget fornuftigt, så nu er den levet forvandlet til en stor flot motorikbane, som vi kan lege og boltre os på, når vi er i stalden for at fodre, eller når vejret ikke er med os. Det ligger jo godt i tråd med kommunes nye tiltag om en bevægelsesstrategi på dagtilbudsområdet, tilføjer hun.

Om formiddag blev den røde snor til motorikbanen klippet sammen med børnene, og der vankede kagemand til alle. Om eftermiddagen var der forældrekaffe, så de voksne også kunne se det flotte resultat og få mulighed for at prøve banen sammen med deres børn, og være en del af festlighederne.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close